Den nemme vej ud
Når du skal af med noget, er det nemmeste at smide det i skraldespanden. Det kræver ingen indsats, ingen planlægning og ingen koordinering med andre. Tingen forsvinder, og problemet er løst.
Bare at problemet ikke rigtig er løst. Det er bare rykket til et sted, der er mindre synligt.
Lossepladser er fyldt med møbler, elektronik, tøj og husholdningsartikler, der fungerer helt fint. Ting, der krævede energi at producere, materialer at fremstille og transport for at nå frem — nu komprimeret under jorden.
At dele kræver lidt mere. Men kun lidt. Og forskellen i resultatet er stor.
Det er bedre for miljøet
Miljøargumentet for at dele frem for at smide ud handler om én simpel kendsgerning: produktion er dyrt i enhver forstand.
At fremstille en ny sofa kræver træ, stof, skum, metal, lim, farvestoffer, energi i fabrikken og global fragt. Når den sofa ender i en container, er alle de ressourcer spildt — og der skal produceres endnu en sofa for at erstatte den.
Når du giver din gamle sofa til en nabo, sker der tre ting:
- Du holder én sofa ude af affaldsstrømmen
- Du undgår behovet for, at der skal produceres en ny sofa
- Du sparer alle de materialer, den energi og den transport, som produktionen ville have krævet
Gang det op med en hel by, og tallene begynder at betyde noget.
Det er bedre for dit lokalsamfund
Når du giver noget væk lokalt, er modtageren én i nærheden. Den person kan være:
- En studerende, der indretter sin første lejlighed med et stramt budget
- En familie, der lige er flyttet og mangler køkkenudstyr
- En pensionist, der ikke har råd til at erstatte et defekt apparat
- Enhver, der sætter pris på at finde noget brugbart uden at bruge penge
Du forbedrer i en lille, men reel forstand et andet menneskes uge. Det kan du aldrig gøre ved at smide noget i skraldespanden.
Det skaber relationer
Der er en stille social effekt ved at give og modtage, som bliver undervurderet.
Når du giver din bogreol til én i din opgang, har I haft en interaktion. I kender hinandens ansigter. Møder I hinanden i elevatoren, er der en grund til at nikke eller sige hej. Over tid bygger disse små møder et nabolag, der føles forbundet frem for anonymt.
Byer, hvor deling i lokalsamfundet er aktivt, har målbart stærkere social samhørighed. Folk passer på hinanden, fordi de har haft grunde til at interagere med hinanden.
Det føles bedre, end du forventer
Det er den del, der overrasker folk. At give noget væk og vide, at det går til en rigtig person i nærheden, som faktisk vil bruge det — det føles anderledes end at smide det ud.
Det føles ikke som et besvær. Det føles som om, der skete noget nyttigt.
Folk, der bruger Givore jævnligt, beskriver det som en af de nemmeste måder at føle, at de gør en positiv forskel. Ingen donationer til store, anonyme velgørenhedsorganisationer. Ingen afleveringer på fjerne genbrugsstationer. Bare et hurtigt opslag og en lokal afhentning.
Den lille ekstraindsats, der gør al forskellen
At dele frem for at smide ud er ikke et offer. Det er en lidt anden vane med markant bedre resultater — for planeten, for dit lokalsamfund og for den måde, du har det med de ting, du ejer.
Hvis du endnu ikke har prøvet det, så start med én ting. Noget, du var ved at smide ud. Læg det op på Givore. Se, hvad der sker.
De fleste bliver overraskede over, hvor hurtigt det forsvinder — og hvor godt det føles.



